Schneiderlin: Vi må se, hvad fremtiden bringer
Rickie Lambert skiftede til Liverpool tidligere på sommeren, i går blev Luke Shaws skifte til Manchester United bekræftet, og Adam Lallana rygtes kraftigt til Liverpool.
Også Morgan Schneiderlin, som i øjeblikket er til VM med Frankrig, er blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra Southampton, og den franske midtbanespiller vil ikke afvise, at han forlader klubben.
– Jeg er klar over Southamptons situation. Klubben ved, hvad jeg vil, og hvad jeg ønsker at gøre. Jeg har haft en god snak med alle direktørerne, fortæller han på en pressekonference forud for Frankrig 1/8-finale mod Nigeria og fortsætter:
– Jeg har været her i lang tid nu. Vi må se, hvordan tingene udvikler sig, men direktørerne ved, hvor jeg står, og hvad min intentioner er. Alle har ambitioner, og alle har deres fremtid i egne hænder, så vi må se. Enhver spiller ønsker at opleve store momenter.
Da Schneiderlin blev spurgt om, han går i fodsporene på sin tidligere manager, Mauricio Pochettino, ved at skifte til Tottenham, svarede han kortfattet:
– Det har jeg ingen kommentar til.