Schmeichel: Tror ikke på titelforsvar
Den danske målmandslegende og Manchester United-ambassadør Peter Schmeichel tror ikke på, at Manchester United kan genvinde Premier League-titlen.
David Moyes og Manchester United har fået en blandet start på Premier League-sæsonen, og tiltroen på de forsvarende mestre dalede yderligere, da titelkonkurrenterne og ærkerivalerne Manchester City ydmygede dem med svigende 4-1 i weekenden.
Heller ikke den United-legende Peter Schmeichel tror på et titelforsvar, men kan leve med det, så længe man stadig kæmper med om titlen.
– Jeg er ikke sikker på, at vi kan genvinde titlen, fortalte danskeren til BBC Sport.
– Jeg kan acceptere, at vi ikke vinder titlen, så længe vi er med i kapløbet om den, uddyber danskeren, og fortæller videre, at der lige netop i år er stor konkurrence om mesterskabet.
– Der er stor konkurrence i år, men hvis ikke vi kommer til at være med i ræset, så vil jeg være bekymret.
– Men jeg tror på at vi vil være der, for det er den slags klub, Manchester United er.
Manchester United indtager en skuffende ottendeplads efter fem spillerunder, og får chancen for at rette op på sæsonstarten, når West Brom gæster Old Trafford på lørdag.