Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schmeichel taler ud om sit vilde Leicester-skifte: Anede intet om det

Af Jeppe Augustsen
24.05.2019 Kl. 07:20
Kasper Schmeichel fortæller, at han ikke anede noget om sit skifte til Leicester i 2011.

Som ungdomsspiller skiftede Kasper Schmeichel til Manchester City, hvor han i flere omgange blev udlejet.

Efter fem forskellige lejeophold blev han i 2009 solgt til Notts County, og allerede året efter skiftede han til Leeds. 

Derefter gik turen til Leicester, og i et interview på Joe Harts Youtube-kanal fortæller Kasper Schmeichel om det mærkværdige skifte.

– Allerede efter tre uger i Leeds tænkte jeg: "Hvad har jeg dog gjort?". Det var bare ikke den rette klub for mig på det tidspunkt. På et tidspunkt, hvor jeg var hjemme i Danmark, ringede Sven-Göran Eriksson til mig og spurgte om jeg ville til Leicester. Jeg sagde: "Ja, få mig væk herfra". 

– Men efter at have snakket med ham tænkte jeg: "Jeg skifter, skifter og skifter klub. Jeg har brug for at blive et sted. Folk vil se mig som en, der bare skifter klub. Jeg må blive". To uger senere efter mit visit i København ringede en ven til mig og ønskede mig tillykke. Jeg sagde: "Hvad mener du?". "Du er skiftet til Leicester", og jeg svarede igen: "Hvad mener du med, at jeg er skiftet til Leicester? Hvad ved du om det?".

– "Det var over alt i nyhederne. Der var en pressemeddelelse fra Leeds og en kommentar fra Leeds-manager Simon Grayson, at de var nået til enighed", svarede han.

– Jeg sad og tænkte: "Hvad sker der lige her?". Jeg prøvede og ringe til klubben, men ingen tog deres telefon. Efter et par timer fik jeg et opkald fra Simon Grayson, der fortalte mig, at de havde accepteret et bud. Jeg måtte derefter melde ud, at de havde accepteret et bud, men jeg vidste det ikke. Hvis de ville sælge mig, måtte vi tale om det. 

– Så fik jeg Ken Bates i røret, og han sagde, at enten skiftede jeg eller så var jeg på akademiet resten af sæsonen. På det tidspunkt havde jeg allerede sagt nej til Leicester, fordi jeg havde brug for spilletid, og de var på vej til at hente en anden. 

– Herefter ringede jeg til Sven og sagde: "Jeg ved ikke, hvad der sker her, men hvis du vil have mig, så er jeg her 100 procent". Han ringede tilbage og svarede, at de var langt i forhandlinger med en anden. Jeg var i Danmark og rev mig selv i håret. Sener ringede han og sagde, at det nok skulle komme på plads, lyder det fra Kasper Schmeichel.

Annonce