Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Schmeichel revser United-stjerne: "Det kan man ikke tillade sig"
Peter Schmeichel var langt fra tilfreds med Paul Pogbas indsats i forbindelse med Manchester Uniteds pointtab mod Burnley tirsdag aften.
Franskmanden scorede ellers i kampen, som endte 1-1, men scoringen var, for Peter Schmeichel, ikke nok til at opveje den generelle præstation.
– Jeg sagde før kampen, at Pogba spillede fantastisk i fredags. Hvis Pogba spiller som mod Middlesbrough, vil vi gerne beholde ham, sagde Schmeichel til Premier League Productions.
– Men han forsvandt fuldstændigt ud af kampbilledet i dag, og det kan man ikke som spiller.
– Det er ikke godt nok for Manchester United. Her skal man have et meget, meget højt bundniveau, og det skal man som minimum leve op til.
Manchester United mistede med pointtabet på Turf Moor et vigtigt skridt på vejen mod top-fire i Premier League.
Næste opgave venter i form af en hjemmekamp mod Southampton på lørdag.
Annonce