Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schmeichel: En drengedrøm går i opfyldelse

Af Emil Plovgaard
15.05.2021 Kl. 20:50
Kasper Schmeichel vandt lørdag aften FA Cuppen for første gang i sit liv.
Leicesters anfører, danske Kasper Schmeichel, fortæller til BBC Sport, at hans glæde over at have vundet FA Cuppen er ubeskrivelig.
 
Den danske landsholdsmålmand stod en pragtkamp, hvor han diskede op med flere, væsentlige redninger.
 
– Jeg er så glad, at jeg ikke kan beskrive det, siger målmanden til BBC Sport efter kampen.
 
– At tænke på de folk, der gennem tiden har løftet dette trofæ, og at jeg er i stand til at gøre det samme i dag, er ud over min vildeste fantasi, fortsætter han.
 
På Kasper Schmeichels Facebook-profil er glæden da heller ikke til at overse.
 
Den tidligere Manchester City-målmand har således lagt et mindre billedgalleri op med teksten: "Jeg har drømt om dette, siden jeg var barn. Drømme bliver til virkelighed. Så stolt af dette hold. FA Cup-vindere 2021."
Annonce