Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schmeichel efter ny sejr: Fansene har lov til at drømme

19.03.2016 Kl. 19:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

De medrejsende Leicester-fans blev på Selhurst Park i 20 minutter efter kampens slutfløjt, hvor der blev sunget "We're gonna win the league".

Leicester har nu otte point ned til Tottenham, der møder Bournemouth i morgen, men Kasper Schmeichel fastslår, at der stadig er masser af arbejde forud.

Dog fortæller den danske landsholdskeeper, at Leicester-fansene har fortjent at drømme om et mesterskab.

– Fansene har i den grad fortjent at drømme. De har været med os hele sæsonen og støttet os hele vejen. Vi gør alt for at betale dem tilbage. Vi gør det godt i øjeblikket, men vi har ikke vundet endnu, siger Schmeichel til BBC.

– Vi befinder os i en god situation, men intet er afgjort endnu. Nogle vil måske være oppe at køre, men det sker ikke i vores omklædningsrum. Vi har syv kampe tilbage, og vi vil fortsætte med at arbejde hårdt. Alle har skruet deres hoved ordentligt på. Vi har chancen for at vinde Premier League, men meget kan ske endnu. 

– Vi lader dem uden for banen drømme, men vi er fokuseret på vores arbejde og ved, hvad der venter os forud. Vi har arbejdet hårdt, og det vil vi fortsætte med. Man vinder ikke Premier League uden at arbejde hårdt, slutter Schmeichel.

Leicester møder Southampton på King Power Stadium i næste spillerunde.

Annonce