Schmeichel & Co. reagerer på Sir Bobby Charltons dødsfald
Manchester United kunne i dag komme med den nedslående nyhed, at Sir Bobby Charlton er afgået ved døden i en alder af 86 år.
Der er ingen tvivl om, at han var én af de største engelske fodboldspillere i historien – hvis ikke den største.
I England er man i stor sorg over fodboldlegendens død, og store personligheder har også reageret med flotte hyldester til Sir Bobby Charlton.
En af dem er Manchester United-legenden, Peter Schmeichel.
– Jeg er ked af at høre om dødsfaldet af en af de største spillere, vores sport nogensinde har set. En ægte Manchester United-legende og en fantastisk person. Hvil i fred, Sir Bobby, skriver Peter Schmeichel på X.
Nedenfor kan du se nogle af de flotte mindeord, der er blevet skrevet om Sir Bobby Charlton.
– Er så ked af at høre nyheden om Sir Bobby Charlton. Den største engelske fodboldspiller og Manchester Uniteds største ambassadør. En mester på og uden for banen og en Busby Babe, der banede vejen for, at alle kunne komme til Manchester United. Hvil i fred Sir Bobby, skriver Gary Neville.
– En legende og sand grundpille i Manchester United, når folk tænker på klubben rundt om i verden, tænker de på Sir Bobby Charlton. Du vil blive savnet gennem hele fodbolden. HVIL I FRED, skriver David De Gea.
– RIP. Sir Bobby Charlton. Overlevede flykatastrofen i München og blev Englands mest ikoniske fodboldspiller. Vandt VM. Vandt Europa Cuppen. Vandt Ballon d'Or. Blev slået til ridder af dronning Elizabeth II for sine tjenester til dette spil, han elskede. En legende og en gentleman, skriver Piers Morgan.
– En absolut gentleman hver gang jeg mødte ham. For mig er der ingen tvivl om, at han er den bedste engelske spiller nogensinde. RIP Sir Bobby, skriver Jamie Carragher.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. OFFICIELT: Argentinsk verdensmester taget for doping
2. Arteta udpeger sin mulige afløser: Han kan blive Arsenal-manager
3. Sir Bobby Charlton er afgået ved døden
4. Gravesen kræver fire danske stjerner smidt af: "De er blevet for gamle"