Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Say what, Richarlison: Maden i England er elendig, men kvinderne er smukke

Af Kalle Thue Gregersen
24.06.2019 Kl. 19:50
Evertons Richarlison fortæller i et interview om livet i England, der handler om alt fra forholdet med Marco Silva til de engelske kvinders udseende.

Watford hentede i 2017 Richarlison hos brasilianske Fluminense, men landsholdsspilleren nåede kun en sæson for The Hornets, da Marco Silva hev kantspilleren med til Everton sidste sommer. 

Der var masser af interesse for Richarlison, inden skiftet til Watford kom i hus, og han fortæller, at han var tæt på at skrive under med Ajax Amsterdam.

– Der var andre interesserede klubber. Jeg var meget tæt på at skrive under med Ajax Amsterdam. Watfords tilbud var godt, men Marco Silva spillede en afgørende rolle. Han villle virkelig have mig til klubben, sagde Richarlison i et interview med France Football og fortsatte.

– Jeg snakkede i telefon med ham, og han stolede på mig, og det fik mig til at tro på ham. Det var den rette beslutning. 

Richarlison havde en godkendt debutsæson med fem mål i Premier League, men han erkender, at det tog tid at falde til i England. 

– Det første år i England var virkelig hårdt. Jeg kunne ikke vænne mig til temperaturen. På banen rystede mine ben og mine ører brændte. Denne sæson har været meget bedre. Jo mere tid man tilbringer i et land, desto mere tilpasser du dig. 

Der er stor forskel på brasiliansk og engelsk kultur, og madkulturen er to vidt forskellige verdener. Everton-profilen har dog heller ikke vænnet sig til de engelske madvaner endnu, men de engelske kvinder falder i den grad i Richarlisons smag. 

– Jeg spiser meget lidt lokal mad. I Manchester er der et brasiliansk supermarked, så jeg har alt, jeg behøver. Min kultur er meget anderledes end den engelske, så jeg kan ikke vænne mig til maden her. Da jeg kom til Watford, tabte jeg mig 2,2 kilo, fordi jeg ikke kunne lide maden. 

– Folkene her er så venlige, og de er veluddannede. Kvinderne er også meget smukke her, sluttede Richarlison med et smil på læben. 

Annonce