Savage: Southampton modbeviser kritikerne
Southampton indtager efter 11 runder andenpladsen i Premier League. Ronald Koemans tropper kører derudaf og slog lørdag Kasper Schmeichel og Leicester overbevisende med 2-0 på St. Marys.
BBC-eksperten Robbie Savage, der også tidligere har spillet i Premier League, siger således om den flotte, men også overraskende succes for The Saints.
– Alle de spørgsmålstegn, som der i starten af sæsonen blev sat udfor Southampton, folk der afskrev dem kategorisk – det har da motiveret de spillere, der blev i klubben, siger Savage til BBC og fortsætter:
– Den her tvivl har skabt en mentalitet der hedder 'vi skal nok vise jer' og selvom Ronald Koeman får meget kredit, så er det spillerne på banen, der har produceret disse fantastiske resultater, fastslår den tidligere Blackburn-spiller.
Irske Shane Long stod for begge Southamptons mål lørdag.