Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sat af: Özils vej tilbage hos Arsenal er lang

Af Morten Bruun Jørgensen
13.07.2020 Kl. 19:13
Mesut Özil har ikke udsigt at vende tilbage på Arsenal-holdet lige foreløbig.

Den 7. marts.

Det er den seneste gang, at Mesut Özil har spillet for Arsenal, og desværre for tyskeren lader det ikke til, at han en del af Mikel Artetas planer lige nu.

Senest var han helt udeladt til truppen i søndagens opgør mod Tottenham, selvom midtbanespilleren angiveligt var kommet sig fuldstændig efter en rygskade.

Derfor er Mikel Arteta også blevet spurgt ind til, hvad der sker med Mesut Özil, og her kunne den spanske Arsenal-manager blot fortælle, at situationen ikke har ændret sig.

– Han er stadig i den samme position, som han var i for to uger siden. Og vi har sagt, at vi vil håndtere alt internt, lød fra Arteta ifølge The Independent.

Gennem længere tid er der blevet spekuleret i, at The Gunners er ganske interesseret i at få skibet Özil afsted til en anden klub, da det vil frigøre en masse lønkroner.

Özil, der efter sigende tjener £350.000 om ugen, har dog vis sig svær at komme af med af netop den grund.

Annonce