Sarri: Kanté er ikke god nok rent teknisk til central rolle
I sommer blev Jorginho hentet til Chelsea af Maurizio Sarri, som han kendte fra sin tid i Napoli.
Italieneren er gået direkte ind i startopstillingen på den centrale midtbane, hvor han har en anderledes rolle end N'Golo Kanté, som primært har de defensive pligter.
Maurizio Sarri mener ikke, at N'Golo Kanté har de tekniske kvaliteter til at begå sig i Jorginhos rolle.
– Jeg vil have en central midtbanespiller, som er en teknisk spiller. Jorginho eller Fabregas. Jeg vil ikke have Kanté i denne rolle, siger Sarri ifølge Daily Mirror.
– Måske er det kun spørgsmål om tid, før Kante forstår, hvad jeg virkelig vil have fra ham. Kanté skal være i nærheden af Jorginho, når bolden er på den anden banehalvdel. Han skal altid være tæt på ham, lyder det fra Sarri.