Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sarri har fuldt mandskab til rådighed mod Manchester City

Af Morten Bruun Jørgensen
07.12.2018 Kl. 13:03
Der er ingen skader at bekymre sig om for Maurizio Sarri, der forventer en meget svær kamp mod Manchester City lørdag aften.

Det er ofte i denne periode af sæsonen, at holdene begynder at blive ramt af skader, da der spilles mange kampe på kort tid. Det er dog ikke tilfældet hos Chelsea. 

The Blues har ingen skader i førsteholdstruppen at tage stilling til i øjeblikket, og det er således gode nyheder for Maurizio Sarri forud for lørdagens hjemmekamp mod Manchester City, hvor han i den grad vil få brug for alle sine bedste spillere. 

– I øjeblikket har vi ikke nogen alvorlige skader. Jeg tror, at alle spillere vil være i stand til at spille, men selvfølgelig skal jeg overvære den sidste træning, inden jeg udvælger mit hold, fortæller den italienske manager fredag på et pressemøde. 

Chelsea har i de seneste runder tabt terræn i toppen af Premier League, og et nederlag mod Manchester City vil betyde, at London-klubben er 13 point fra førstepladsen. Derfor venter der en enormt vigtig kamp, og det er Maurizio Sarri meget bevidst om. 

– Kampen er meget vigtig for is, og vi ved, at vi spiller mod det måske bedste hold i Europa. City er et rigtig godt hold, og det bliver en svær kamp, men alt kan ske, siger Maurizio Sarri. 

Annonce