Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sarri er fan: Juventus kan også blive Eriksens kommende klub

Af Morten Bruun Jørgensen
17.06.2019 Kl. 13:30
Maurizio Sarris ankomst hos Juventus kan nu have åbnet en dør på klem for Christian Eriksen.

Når snakken går på Christian Eriksen er det først og fremmest Real Madrid, der bliver nævnt som den mest sandsynlige køber. Den danske landsholdsspiller har angiveligt afvist at komme til Manchester United, men måske er det ikke kun Real Madrid, der er en mulighed for Tottenham-stjernen.

Hos den italienske mesterklub, Juventus er der en plan om at skulle hente yderligere en midtbanespiller til klubben denne sommer foruden Aaron Ramsey, og klubben har angiveligt Paul Pogba som førsteprioritet. Det kan dog vise sig, at Christian Eriksen også kan komme i spil.

Mens Maurizio Sarri var Chelsea-manager, lagde han ikke skjul på, at danskeren var han favoritspiller i Tottenham, og ifølge the Telegraph vil den italienske manager forsøge at hente Christian Eriksen til klubben, hvis Paul Pogba ikke bliver købt.

Tottenham er efter sigende klar til at sælge Christian Eriksen for £80 millioner til en klub uden for Englands grænser, mens en Premier League-klub skal punge op med £130 millioner.

Annonce