Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sarkastisk Guardiola: Jeg gør det for mit ego

Af Morten Bruun Jørgensen
02.04.2024 Kl. 23:20

Det vakte opsigt, hvad Pep Guardiola gjorde efter søndagens topkamp mellem Manchester City og Arsenal. 

Da kampen blev fløjtet af, gik spanieren hen til Jack Grealish for at fortælle englænderen nogle ting. Der var store fagter og bevægelser fra Guardiola, som tydeligvis ikke var tilfreds med Grealish. 

Episoden blev spanieren spurgt ind til på tirsdagens pressemøde, og her svarede manageren med sarkasme. 

– Jeg gør det for kameraerne og mit ego. Jeg er den berømte person på holdet, og jeg har brug for kameraerne for at gå i seng med utrolig tilfredsstillelse, siger Guardiola ifølge ESPN

– Jeg forsøger altid at kritisere spiller der og lade dem vide, hvor dårlige de har været. Specielt når Erling (Haaland, red.) scorer tre mål, skal kameraerne være på mig. 

Det er ikke første gang, at Guardiola har konfronteret sine spillere på banen. 

Næste mulighed for Guardiola for at gøre det er onsdag aften. Her skal Manchester City møde Aston Villa på hjemmebane. 

Det bliver dog uden Kyle Walker, Ederson og Nathan Aké, mens John Stones kan være tilbage igen. 

Den første kamp i sæsonen mellem Aston Villa og Manchester City blev vundet i sikker stil af Birmingham-klubben. 

Ifølge Guardiola var den kamp også Manchester Citys dårligste præstation i sæsonen. 

Pointstraf lurer: Præsenterer gigantisk underskud igen

Annonce