Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sané er glad i City: En kontraktforlængelse er på trapperne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.12.2018 Kl. 16:59
Leroy Sané siger selv, at han føler sig hjemme i Manchester City og er åben overfor at skrive under på en ny kontrakt.

De engelske mestre har forhandlet med Leroy Sané siden oktober, og sidste uge kunne Pep Guardiola bekræfte, at forhandlingerne gik planmæssigt.

Det har Leroy Sané nu bekræftet med nye udtalelser om, at han er glad for livet i Manchester.

– Jeg har været glad siden begyndelsen. Jeg nyder at spille sammen med mine medspillere og træneren. De er alle fantastiske, men vigtigst af alt er de alle en flok gode personligheder, fortæller Sané til Sky Sports.

– Jeg har følt mig hjemme her siden dag ét, så selvfølgelig er en kontraktforlængelse en stor mulighed.

Sané skiftede fra Schalke 04 i sommeren 2016 og slog hurtigt sit navn fast som én af de bedste unge angrebsspillere i Premier League, hvor han sidenhen har scoret 21 mål og leveret 23 assists i 72 kampe for The Cityzens.

Lykkes det Manchester City at forlænge med Sané, bliver han den seneste i rækken af stjerner, som har forlænget med klubben det seneste år.

Raheem Sterling, Sergio Aguero, Kevin De Bruyne, Gabriel Jesus, Nicolas Otamendi, David Silva og Fernandinho har alle underskrevet nye kontrakter med City indenfor de seneste 12 måneder. 

Annonce