Sandro vil have Chelsea-hævn
Den sjette spillerunde af Premier League byder på klassikeren Tottenham-Chelsea, og den brasilianske Spurs-profil Sandro ser frem til opgøret, og håber, at Tottenham kan revancere nederlaget fra sidste sæson.
2-4 stod der på måltavlen, da der sidste sæson blev fløjtet af i opgøret mellem Tottenham og Chelsea på White Hart Lane, og i Tottenham har man endnu ikke glemt det svigende nederlag, hjemme på fortet White Hart Lane.
Således melder den brasilianske midtbanespiller Sandro, at man ser frem til lørdagens opgør, og håber på, at Tottenham denne gang kan stå med de tre point efter et opgør mellem de to London-rivaler.
– Chelsea er altid en god modstander, og alle ser meget frem til kampen, fortæller han til klubbens officielle hjemmeside.
– Sidste sæson tabte vi hjemmebanekampen, og denne sæson er vi fast besluttet på at vinde kampen.
– Vi bliver nødt til at spille, som vi gjorde mod Aston Villa. Vi skal prøve at hente en stor sejr, afslutter Sandro selvtillidsfuldt.
Der fløjtes igang klokken 13:45 dansk tid, når Tottenham og Chelsea tørner sammen i rundens mest profilerede opgør.