Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sancho kommer med Manchester United-transferhint - men sletter beviset

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.03.2019 Kl. 20:30
Den unge engelske winger retweetede en besked, hvor Rio Ferdinand fortæller, at han ville elske at se Jadon Sancho for Manchester United.

Måske har Jadon Sancho for store fingre til en lille telefon, måske begik en SoMe-medarbejder en fejl – eller måske hinter den unge engelske winger til et sommerskifte til Manchester United.

Mulighederne er mange. Faktum er, at Jadon Sanchos officielle Twitter-profil retweetede en besked fra Rio Ferdinand, inden han hurtigt slettede beviset igen.

Ferdinand havde udtalt følgende til Goal.com om netop Jadon Sancho:

– Jeg ville til hver en tid have ham i Manchester United. Engelsk, ung og med masser talent. Mere har du ikke brug for.  Jeg har via venner kendt Sancho, siden han var barn, og han har den rette mentalitet.

Citaterne fik efterfølgende Goal. com til at dele historien på Twitter med teksten "Ferdinand ville elske at se Sancho i en Manchester United-trøje".

Det tweet retweetede Jadon Sanchos officielle profil efterfølgende, hvilket sagtens kan tolkes som en støtte til Ferdinands besked. 

Om ikke andet var Sancho – eller Sanchos SoMe-ansvarlige – hurtig til at fjerne beviset, men ikke inden det engelske medie Metro havde taget et screenshot.

 

 

Annonce