Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sancho er taknemmelig for Sterling-råd

Af Gustav Tornby
24.03.2019 Kl. 14:58
Jadon Sancho glæder sig over, at Raheem Sterling har taget ham under sine vinger på det engelske landshold.

Jadon Sancho fik sin første kamp fra start på det engelske landshold i fridagens EM 2020-kvalifikationssejr på 5-0 over Tjekkiet, hvor Raheem Sterling scorede hattrick. 

Manchester City-kantspilleren, der kender Sancho fra deres fælles tid på Etihad Stadium, er kun 24 år selv, men har efter sigende ageret som rollemodel på landsholdet for både Sancho og Callum Hudson-Odoi. 

Det glæder Sancho. 

– Han er en glimrende spiller og viser alle de unge spillere, hvad det hele handler om, fortæller Dortmund-kantspilleren ifølge Watford Observer. 

– Jeg er sikker på, at han kommer langt i sin karriere og jeg er bare glad for at dele en fodboldbane med ham. Han er fed at være på hold med. Specielt da han også er fra London, så han kender den baggrund, jeg er kommet fra. 

– Han har hjulpet mig en masse. Men det er ikke kun ham. Alle har gjort mig og Callum (Hudson-Odoi, red.) komfortable og fået os til at føle os velkomne, slutter han. 

Annonce