Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sanchez og Smalling smutter: Hele SYV United-spillere følger trop

Af Emil Eire Frerk Olsen
29.07.2020 Kl. 12:25
Manchester United ser ud til at skille sig af med i alt 10 spillere denne sommer.

Manchester United har set betydeligt bedre ud, siden genstarten, hvilket også belønnede sig med en Champions League-billet i 2019/20-sæsonens sidste spillerunde.

Det betyder omvendt ikke, at træner Ole Gunnar Solskjær er fuldstændig tilfreds med sin trup, som han mener stadig bør udrensen, og derfor forsøger klubben nu at skille sig af med yderligere otte spillere ud over Chris Smalling og Alexis Sanchez, der allerede på højtryk leder efter en ny klub.

Avisen Mirror mener at besidde navnelisten fra Uniteds ønskede exit-liste. Det drejer sig om følgende:

Andreas Pereira

Ankomsten af Fernandes har været til stor begejstring for United – men ikke for Andreas Pereira. Brasilianeren har fuldstændig mistet sin plads på holdet og med forholdsvist ordinære præstationer inden Fernandes' ankomst, forventes det derfor ikke, at han vil kunne udfordre ham på noget tidspunkt.

Marcos Rojo

Rojo er aldrig blevet et hit i United og er kilometer væk fra førsteholdet. Senest blev det til et skuffende leje-ophold i argentinske Indepediente, hvor man kun hørte om ham, når han for første, anden og tredje gang var blevet opdaget i at overtræde corona-restriktionerne. United vil for alt i verden forsøge at skrabe lidt penge sammen for ham, inden han ellers forlader klubben gratis til næste sommer.

Diogo Dalot

Man havde store forventninger til Dalot, der i glimt også har vist prøver på sit talent. Skader og et manglende gennembrud har dog opbrugt Solskjærs tålmodighed, der heller ikke længere har brug for ham, siden Aaron Wan-Bissaka kom til.

Phil Jones

Med ni år i klubben er Jones den spiller, der har været i United i længst tid – men ændrer sig højst sandsynligt snart. Stopperen har knap nok spillet i denne sæson og er ikke inde i varmen hos Solskjær, der hellere vil have nogle penge for ham i stedet for at betale en dyr løn for sin skadesplagede reserve.

Sergio Romero

Alles øjne er rettet mod målmandsposten i United. Dean Henderson kommer tilbage fra Sheffield United, som ikke forventes at forlænge leje-opholdet med englænderen, hvilket betyder, at argentinske Sergio Romero kan være på vej ud af bagdøren. Hvis det rette bud kommer, vil man med al sandsynlighed accepetere.

Jesse Lingard

Lingard har mistet sin centrale rolle i klubben, hvorfor han angiveligt selv er interesseret i at skifte til en anden klub (The Times). Han selv og Solskjær håber begge på, at Uniteds kommende Europa League-run vil kunne skabe interesse for kreatøren.

James Garner (Lån)

United har stor tiltro til den unge midtbanespiller James Garner, der omvendt ikke er tæt på førsteholdsfodbold. Derfor er det meget sandsynligt, at teenageren bliver sendt på et leje-ophold i en Championship-klub i næste sæson.

Annonce