Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sanchez melder sig klar til United-kamp - Wenger udsætter beslutning

17.11.2016 Kl. 11:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Alexis Sanchez blev tidligere på ugen skadet til en træning med det chilenske landshold. Han var derfor ikke med i Chiles kamp mod Colombia, men han blev med landsholdet og fik behandling.  

Behandlingen virkede og den hurtige kantspiller blev derfor klar til Chiles kamp mod Uruguay natten til onsdag, hvor han også blev matchvinder med to mål i 3-1 sejren. Det selvom hans franske manager i Arsenal, Arsene Wenger, havde frarådet ham at spille kampen. 

Efter kampen forsikrede den tidligere Barcelona-spiller sin franske manager om, at han er klar til Arsenals kamp mod Manchester United i weekenden. Det til trods vil Arsene Wenger først tage en beslutning om chilenerens deltagelse fredag:

– 24 timer før Uruguay-kampen vidste vi ikke, om han ville spille eller ej. Han har skrevet til mig, at han havde det godt efter kampen, så nu må vi vente og se, siger den franske manager. 

– Jeg vil først tage en endelig beslutning om hans deltagelse i Manchester United-kampen på fredag. Som manager skal jeg hele tiden tænke på, hvad der er bedst. Han genoptræner stadig efter en skade, så det kan være farligt at kaste ham i kamp allerede i weekenden, slutter Arsene Wenger. 

Annonce