Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sánchez-kontrakt på plads: Så meget tjener han

Af Pelle Rigtrup
17.01.2018 Kl. 15:19
Alexis Sánchez' aftale med Manchester United er angiveligt kommet på plads, og chileneren kan se frem til at tjene en god sum penge hos De Røde Djævle.

Alexis Sánchez lignede længe en Manchester City-spiller, men på kort tid blev de overhalet af bysbørnene fra Manchester United, der nu ser ud til at være meget tæt på at sikre sig chileneren. 

Ifølge The Telegraph er parterne nået til enighed om en 4 ½ år lang kontrakt, der vil indbringe Sánchez £14 mio. om året efter skat, og det ser dermed ud til at blive en ganske dyr handel for De Røde Djævle.

Avisen skriver, at aftalen formentlig vil koste United over £60 mio., da både Arsenal og spillerens agent skal have pæn sum penge.

Netop det høje beløb var årsagen til, at Manchester City trak sig fra aftalen, mens Chelsea heller ikke ønskede at betale så meget for en spiller, der blot har seks måneder tilbage af sin kontrakt. 

Med kontrakten på plads venter Sánchez og United nu blot på, at Henrikh Mkhitaryan beslutter sig for, om han vil skifte til Arsenal eller ej. Armeneren er angiveligt åben over for et skifte til the Gunners, men han ønsker at blive den bedst betalte spiller i klubben. 

Annonce