Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sanchez i venteposition: Raiola holder United og Arsenal som gidsler

Af Martin Nissen
16.01.2018 Kl. 21:32
Mino Raiola spiller højt spil med sin klients kort i en handel, der kan sende Alexis Sanchez til United og Mkhitaryan til Arsenal.

Det forlyder, at Manchester United og Arsenal er blevet enige om en aftale, som sender Alexis Sanchez til Old Trafford, mens Henrikh Mkhitaryan ryger den anden vej. Det er dog ikke så enkelt – der er nemlig flere parter, der gerne vil have en bid af kagen. 

Den engelske avis The Mirror skriver tirsdag aften, at Henrikh Mkhitaryans agent, Mino Raiola, lige nu blokerer hele handlen. Den italienske superagent, der aldrig er let at bide skeer med.

Raiola kræver nemlig, at Mkhitaryan får en lønforhøjelse for at skifte til Arsenal.

Armeren får lige nu 1,25 mio kroner om ugen på Old Trafford, men vil have mere, hvis han skal skifte til Emirates Stadium. En løn i en størrelsesorden, som Arsenal normalt ikke accepterer at betale.

Derudover kræver Raiola, der er kendt som en hård mand at forhandle med, at Mkhitaryan får en gyldent håndtryk (et engangsbeløb) for at forlade Manchester United.

Dertil vil Raiola selv have 5 mio pund – 41 mio kroner – for at få handlen til at gå igennem. 

Avisen melder også, at Raiola vil bruge situationen til at skaffe bedre vilkår til Zlatan Ibrahimovic, som har kontraktudløb med Manchester United til sommer. Zlatan og Raiola er ikke nødvendigvis ude efter at forlænge, men vil muligvis til MLS i marts måned, hvor de så vil have, at Manchester United betaler Zlatans løn frem til den 30. juni – også selvom han er på lønningslisten i en ny klub.

Det forlyder, at Arsenal og Manchester United er optimistiske og håber, at handlen kan gå igennem i denne uge. Klubberne skal dog først blive enige med Mino Raiola, der lige nu spiller højt spil for Mkhitaryan-lejren. 

Annonce