Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Sammenlignet med Özil: To Premier League-klubber forhører sig om tyrkisk playmaker
Arsenal og Chelsea har angiveligt forhørt sig om AC Milans tyrkiske playmaker, Hakan Calhanöglu. Det skriver Sky Sports Italia.
Den 27-årge tyrker har gang i en forrygende sæson i Milano-klubben, hvor han i 34 kampe har været involveret i 18 mål.
Således er det blevet til syv scoringer og 11 oplæg, hvilket har været en medvirkende faktor til, at AC Milan befinder sig på andenpladsen i Serie A.
De fine tal til trods, så udløber hans kontrakt med milaneserne denne sommer, og derfor har Arsenal og Chelsea været i kontakt med hans agent.
Begge Premier League-klubber kan dog ikke matche Juventus, skriver mediet, som også mener at vide, at Calhanöglu ønsker en ugeløn på 105.000 pund.
I 2013 blev Calhanöglu sammenlignet med Mesut Özil af Karlsruhe-legenden, Winfried Schäfer. Netop Karlsruhe havde Calhanöglu netop forladt det år.
– Calhanöglu er den nye Özil, sagde han dengang ifølge fodboldmagasinet Goal.
– Hakan er en exceptionel spiller. Han har en masse selvtillid og mod. Ligesom Mesüt, kan han nå helt til tops, lød det fra Schäfer.
Hakan Calhanöglu står noteret for 55 A-landskampe for Tyrkiet.
Annonce