Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sammenlignes med Eden Hazard: Belgisk landsholdsspiller på vej til PL

Af Morten Bruun Jørgensen
23.06.2019 Kl. 15:14
Leandro Trossard er tilsyneladende meget tæt på at skifte til Premier League, for der er enighed om en pris.

Eden Hazard har forladt Premier League, men det tyder på, at en spiller, som minder om den tidligere Chelsea-stjerne er på vej til England.

Gennem de seneste uger er både Arsenal og Brighton blevet sat i forbindelse med Leandro Trossard, men det ser nu ud til, at det bliver Brighton, der bliver belgierens kommende destination.

Ifølge den særdeles troværdige, belgiske journalist, Kristof Terreur, har KRC Genk og Brighton nået til enighed vedrørende en pris for den vævre kantspiller.

Kantspillerens agent er angiveligt allerede rejst til England forud for skiftet. Prisen for den 24-årige belgier er efter sigende £18 millioner, hvilket gør ham til en af klubbens dyreste spillere.

Leandro Trossard har været ejet af KRC Genk hele sin karriere, men han har i flere omgange været udlejet til mindre belgiske klubber, men han er nu blevet en profil i den belgiske rælle, hvor han i den forgangne sæson var stærkt medvirkende til, at KRC Genk kunne lade sig kåre som mestre.

Annonce