Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Samme pris som Maguire: United starter forhandlinger med ny Leicester-stjerne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.04.2021 Kl. 14:01
Foot Mercato skriver, at Manchester United har taget kontakt til Leicester angående muligheden for at signe en ny midterforsvarer fra klubben.

Harry Maguire blev verdens dyreste midterforsvarer, da Manchester United i sommeren 2019 betalte £80 millioner for den engelske landsholdsspiller. Nu kan Maguire ende med at dele den titel med Wesley Fofana, for The Red Devils forsøger nu at signe den unge franskmand, som Leicester angivelig kræver et lignende beløb for.

Det skriver Foot Mercato.

Der blev rynket med øjenbrynene, da Leicester sidste sommer betalte omkring £35 millioner for den franske U21-landsholdsspiller, men det tog ingen tid for den 20-årige midterforsvarer at omstille sig til Premier League, hvor han sidenhan har leveret fleree flotte præstationer.

Nu ser The Red Devils ham som den ideelle makker til Maguire, skriver Foot Mercato. Men skal man have den ideelle makker til englænderen, skal man åbenbart også betale cirka samme pris. Leicester vil i hvert fald kræve omkring £80 millioner på ny.

Undertegnede har dog svært ved at se, hvordan Manchester United skulle bruge så stort et beløb på en midterforsvarer igen, særligt under coronakrisen, som har haft store konsekvenser for klubbens økonomi.

Der er næppe nogen tvivl om, at Manchester United er på udkig efter en midterforsvarer denne sommer, men det er første gang, Fofana bliver kædet sammen med et skifte til Old Trafford. Ellers er navnene, der går igen, eksempelvis Pau Torres, Jules Kounde, Ben White, Ibrahima Konate og Raphael Varane.

Sidstnævnte er af både spansk og engelsk presse blevet rygtet ganske heftigt til Manchester United, og han virker altså som et både billigere og bedre bud på en ny signing til midterforsvaret end Leicester-profilen.

Husk og følg med på vores Instagram-profil, som også byder på konkurrencer, top 10-lister, afstemninger og meget mere:

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce