Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Samme fart som Aubameyang: Chelsea byder på lynhurtig midterforsvarer

22.04.2020 Kl. 15:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Midterforsvarere er typisk ikke kendt som de hurtigste typer på den første meter,  men Chelsea er lige nu godt på vej til at signe undtagelsen til reglen –  det 16-årige Dortmund-talent Nnamdi Collins.

Det erfarer tyske Bild denne onsdag.

Den tysk-nigerianske forsvarer skulle trods sin unge alder have en vanvittig fysik allerede nu, hvor han med sin 1,89 meter er i stand til at løbe 30 meter på 3,8 sekunder.

Det er ifølge Bild en topfart, der næsten gør det muligt for Collins at holde trit med Arsenal-stjernen Pierre-Emerick Aubameyang, som netop er kendt for at være blandt de hurtigste fodboldspillere i verden.

Sammen med sin fart har Collins også masser talent, og derfor er Chelsea angiveligt parate til at betale €2 millioner –  15 millioner kroner –  for den blot 16-årige forsvarer, da The Blues ser ham som en fremtidig leder i bagkæden.

Det gør Dortmund dog også.  Den tyske storklub forsøger at få ham til at forlænge sin kontrakt, som udløber i 2021, men skal nu forsøge at diske op med et tilbud, der er mere fristende end det, Chelsea kan tilbyde.

Annonce