Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Samba-bold på Old Trafford: Neymar ser Manchester United som en mulighed

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.07.2019 Kl. 07:37
Mundo Deportivo skriver, at den brasilianske verdensstjerne er åben for et skifte til Manchester United, selvom manglende Champions League stiller The Red Devils i en dårligere position.

Neymar var manden, der skulle sikre Paris Saint-Germain Champions League-guldet, men nu ønsker den brasilianske superstjerne for alt i verden at forlade den franske storklub.

Selv skulle han have erkendt, at det var en fejltagelse af format at skifte fra Barcelona, og stod det til ham selv, så ville han foretrække at vende tilbage til Camp Nou.

Men Manchester United skulle også være en mulighed, hvis man skal tro det catalanske medie Mundo Deportivo, og Paris Saint-Germain skulle angiveligt have tilbudt ham til The Red Devils samt en række andre europæiske storklubber.

For foreløbgt har Barcelona ikke afgivet et bud, som faldt i Paris Saint-Germain-ledelsens smag. Hidtil skulle man have smidt £40 millioner samt Ivan Rakitic og Philippe Coutinho på bordet, hvilket er blevet afvist af den franske klub, der forlanger mindst £170 millioner for den driblestærke boldekvilibrist.

Derfor ser et skifte til Barcelona fortsat kompliceret ud, og Neymar holder alle muligheder åbne. Han skulle have overvejet en række klubber fra de største europæiske ligaer;  Heriblandt Manchester United, Bayern München, Real Madrid og Juventus. 

Mundo Deportivo skriver dog, at De Røde Djævle ikke står højest på Neymars liste over præferencer, da Ole Gunnar Solskjær & Co. ikke kan tilbyde Champions League-fodbold næste sæson. 

 

Annonce