Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Salgspris på 225 mio: Chelsea har tilbudt 25-årig forsvarer til PSG

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
02.07.2020 Kl. 13:09
Den franske tv-kanal TF1 beretter, at Chelsea skulle have tilbudt Kurt Zouma til de franske mestre.

Kurt Zouma ser ud til at være offerlammet, som Frank Lampard har tænkt sig at skære fra Chelsea-defensiven denne sommer. The Blues er nemlig beredte på at sælge den 25-årige franskmand og har tilbudt ham til Paris Saint-Germain.

Det beretter den franske tv-station TF1, der ligeledes kan fortælle, at PSG-træner Thomas Tuchel faktisk godt kan lide Kurt Zouma som spiller. Spørgsmålet er, om han kan lide ham nok til at ville investere de €30 millioner, 225 millioner kroner, som Chelsea kræver for midtstopperen.

Paris Saint-Germain ser dog ikke ud til at være eneste mulige køber. TF1 skriver, at to andre Premier League-klubber udviser interesse, og et andet fransk medie, Le10Sport, skriver, at det drejer sig om Leicester og Everton.

Begge er på markedet efter en ny midterforsvarer, og Zouma tilbragte sidste sæson på udlån hos Everton.

Et salg af Zouma kan næsten kun betyde, at Andreas Christensen er fredet fra transferlisten denne sommer.

 

Annonce