Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Salahs anbefaling: Klopp vil have endnu en egypter

Af Jeppe Augustsen
20.03.2018 Kl. 09:14
Jürgen Klopp vil angiveligt have endnu en egypter til Anfield. Det skriver TEAMtalk.

Liverpool hentede Mohamed Salah i sommer for en sum af £34 millioner, og han har vist sig at være en fantastisk investering.

Med 28 ligamål er Mohamed Salah en favorit blandt klubbens fans og har også fået kælenavnet 'Egyptian King'.

Nu forlyder det, at Jürgen Klopp vil bringe endnu en egypter til Anfield. 

Ifølge det engelske medie, TEAMtalk, er den tyske Liverpool-manager interesseret i Ramadan Sobhi, som til daglig spiller i Stoke. 

Den egyptiske kantspiller skiftede til Stoke i 2016 i en £5 millioner-handel, og mediet hævder, at The Potters er klar til at sælge Ramadan Sobhi for £15 millioner. 

Mediet beretter, at Mohamed Salah har talt godt om Ramadan Sobhi til Jürgen Klopp og trænerstaben, som de har set nærmere på i de seneste par måneder.

Den 21-årige egypter står noteret for to mål i sine 962 minutter denne sæson.

Annonce