Salahs afløser? Én ting skræmmer Liverpool
På et tidspunkt skal Liverpool finde en afløser for Mohamed Salah, og det arbejde er så småt i gang.
Det er ikke sikkert, at det skal ske allerede til sommer, for Salah kan stadig nå at forlænge sin kontrakt med Liverpool.
Læs også: Liverpool har kig på Bundesliga-bomber
Men ikke desto mindre er Liverpool ved at gøre sit forarbejde for at være forberedt på, når Salah en dag skal erstattes.
Ifølge Sky Sports i Tyskland er Dortmund-profilen Karim Adeyemi en spiller, som Liverpool følger meget tæt på.
Også en række andre topklubber er ude efter den 22-årige kantspiller, men der er dog også én ting, der bekymrer klubberne.
For tyskeren har gennem sin karriere været ramt af en række skader, og lige nu er han da også ude med en muskelskade.
Et kig på Adeyemis skadeshistorik afslører da også, at han har misset et hav af kampe som følge af diverse skader – primært muskelskader.
Det står i skarp kontrast til Salah, som stort set aldrig har misset en kamp på grund af en skade i sin tid hos Liverpool.
Adeyemis mange skader har også gjort, at han har kæmpet for at etablere sig på Dortmunds mandskab.
I en tidlig alder viste han ellers sit enorme potentiale frem for RB Leipzig, da han i 2021/22-sæsonen stod bag 19 scoringer i 29 Bundesliga-kampe.
Det er nu også mere end tre år siden, at han debuterede for det tyske A-landshold, men han har kun fået fire kampe. Han har således heller ikke været udtaget til landsholdet siden VM i 2022.
Hans kontrakt med Dortmund løber frem til sommeren 2027.


















