Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Salah med klar melding før Liverpool-exit

Af Emil Plovgaard
25.01.2025 Kl. 14:06
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Mohamed Salah har kontraktudløb med Liverpool efter denne sæson, og det er endnu uvist, hvad fremtiden bringer.

Den egyptiske offensivspiller har dog stillet en målsætning på sine holdkammeraters vegne.

LÆS OGSÅ: 745 millioner: Liverpool lurer på Bundesliga-stjerne

Det fortæller han i lørdagens kampprogram forud for Liverpools opgør på hjemmebane mod Ipswich.

– Min motivation i denne sæson er at vinde et trofæ og at være en stor del af at vinde det trofæ, i særdeleshed Premier League.

– Jeg tror stadig, at dette hold har behov for endnu et trofæ, eftersom halvdelen af det hold, der var her sidst vi vandt, har forladt klubben.

– Der er stadig mig, Virgil, Trent, Ali, Joe og Robbo, så der er fem eller seks spillere tilbage (fra 2019/20-sæsonen). Så jeg mener, det er nødvendigt, at vi vinder endnu et trofæ, før vi alle er væk.

– Jeg mener, vi har behov for endnu et. Vi har vundet nærmest alt, men vi har vundet den (Premier League, red.) en enkelt gang, så forhåbentlig kan vi gøre det to gange. Det ville være stort, siger Salah i dagens kampprogram ifølge Rousing the Kop.

Mohamed Salah er en af verdens bedste offensivspillere, og han har vundet adskillige trofæer, siden han ankom til Anfield i sommeren 2017.

Egypteren har ikke stoppet med at score efter skiftet fra AS Roma, og han har samlet trofæer sammen i Premier League, Champions League, Klub-VM, FA Cuppen, UEFA Super Cuppen, Carabao Cuppen og Community Shield.

I 2022/23-sæsonen overgik han Robbie Fowler på listen over klubbens mest scorende spillere i Premier League-historien.

Seneste nyt

Annonce
Annonce