Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Salah-chok: Nu lurer vildt skifte

Af Morten Jørgensen
03.12.2025 Kl. 08:54

Mohamed Salah var ikke tilfreds med slet ikke at komme på banen i Liverpools seneste kamp i Premier League. 

Det fortalte Arne Slot på et pressemøde tirsdag, hvor den hollandske cheftræner dog samtidig også slog fast, at egypteren er topprofessionel. 

Ikke desto mindre kom det som et chok for mange, at kantspilleren slet ikke så banen i weekendens sejr mod West Ham. 

For godt nok havde han leveret en række dårlige præstationer på det seneste, men det er yderst sjældent i Liverpool-tiden, at han slet ikke har fået spilletid i en Premier League-kamp, hvor han har været helt kampklar. 

Nu rammer Mohamed Salah-rygte

På bagkant af weekendens opgør er der opstået rygter om egypterens fremtid – i hvert fald på længere sigt. 

Det er mediet talkSPORT, der kan fortælle, at folk fra Saudi Arabien fortsat er meget opsatte på at hente Mohamed Salah til landet på et tidspunkt. 

Han har længe stået højt på ønskelisten hos de bedste klubber i Saudi Arabien, hvor både Al-Hilal og Al-Qadsiah nu bliver nævnt som konkrete bejlere. 

Tidligere i år forlængede han sin kontrakt med Liverpool til sommeren 2027. 

Den danske cheftræner Thomas Frank reagerer på den pressede situation, som han befinder sig i hos Tottenham – læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce