Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sala og piloten blev forgiftet inden flystyrt

Af Morten Bruun Jørgensen
14.08.2019 Kl. 13:40
Efterforskere har nyt i sagen om det forfærdelige flystyrt, der involverede Emiliano Sala.

Den tragiske historie om Emiliano Sala og David Ibbotson er næppe gået nogens næse forbi, men nu er der kommet nye afsløringer i sagen om flystyrtet i januar.

Siden den 21. januar har der været en efterforskning i gang, og nu kan efterforskere ifølge the Independent fortælle, at Emiliano Sala og piloten på privatflyet, David Ibbotson, blev forgiftet af kulilte, inden deres fly styrtede ned i Den Engelske Kanal.

Forgiftningen skete i forbindelse med en teknisk fejl på flyet. 

Den argentinske fodboldspiller var på vej til Cardiff, der havde købt ham i Nantes, da Piper Malibu-flyet pludselig forsvandt fra radaren.

Vraget blev først fundet på en strandbred den 3. februar, og her blev kun Emiliano Salas lig fundet. David Ibbotson er stadig ikke blevet fundet.

Undersøgelser fra Emilianos Salas krop viser, at han blev forgiftet af kulilte, og det anses for at være sandsynligt, at det samme var tilfældet for piloten.

Annonce