Sakho: Jeg vil opnå store ting her
Diafra Sakho er fast besluttet på at bygge videre på hans lovende start på livet som West Ham-spiller, når the Hammers tager til Hull City mandag aften.
Den senegalesiske angriber har set godt ud i sine første tre førsteholds optrædener, hvor han blandt andet scorede et sublimt hovedstødsmål i Capital One Cup-uafgjorten med Sheffield United og en scoring i træningskampen mod Ipswich Town i sidste uge.
Den nuværende landsholdspause har givet Sakho muligheden for at ryste en rygskade af sig, så han er klar til turen til KC Stadium.
– Jeg har kun været her et par uger, men jeg føler mig hjemme allerede, afslørede sommerinkøbet overfor klubbens officielle hjemmeside.
– Selv hvis jeg kæmper lidt med jargonen, er det som en familie her, og det har virkelig rørt mig. Når du er langt væk hjemmefra, er familien vigtig, og det er netop, hvad jeg har fundet her i West Ham.
– Jeg vil opnå store ting i West Ham. Jeg er super motiveret, og jeg har tænkt mig at give alt, hvad jeg overhovedet har for at hjælpe holdet.