- Stolt af Beckham-sammenligning
Southamptons unge midtbanespiller, James Ward-Prowse, er stolt over at være blevet sammenlignet med sit barndomsidol, David Beckham.
James Ward-Prowse har som resten af Southampton-mandskabet, haft en glimrende start på den nye sæson. Ikke nok med klubbens succes, så har Ward-Prowse også gennemgået en personlig succes, som blandt andet har sikret ham en plads på det engelske u/21-landshold, og en sammenligning med selveste David Beckham. Og det er en sammenligning som den 19-årige Ward-Prowse er stolt over.
– Jeg så den (sammenligningen, red.) og det er fedt, at blive sammenlignet med en der er så stor, siger Ward-Prowse til Sky Sports og fortsætter.
– Han er en af mine helte fra barndommen, og en jeg er blevet meget inspireret af. Specielt hans frispark og hans dødbolde generelt har jeg trænet meget efter.
James Ward-Prowse har i alt spillet 26 ligakampe for Southampton, hvor han fik debut i 2011 i en F.A Cup kamp. I denne sæson er det blevet til 11 PL-kampe. Derudover har han stået bag tre assist, men har stadig ikke fundet vej til målet.