Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Saints-manager: Tilfreds med vores form

06.10.2013 Kl. 16:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Southampton-manager Maurico Pochettiono, er tilfreds med sit mandskabs form, efter de slog Swansea 2-0. 

Southampton vandt i dag deres tredje sejr på stribe i Premier League, da Michael Laudrup og Swansea gæstede havnebyen. Målene blev scoret af Adam Lallana og Jay Rodriguez.

Manager Pochettino var glad for at slå Swansea, som han synes spillede en flot kamp.

– Vi spillede godt mod en modstander som Swansea. Der er forskellige dele af kampen, hvor vi dominerer kampen og andre hvor Swansea gjorde, sagde han til Sky Sports.

– Jeg er glad for de tre point, og det er dejligt at kunne gå ind til en landskampspause med tre sejre i træk, hvorefter Manchester United venter.

Lallanas mål var Southamptons første mål i første halvleg siden april, men Pochettino insisterer på, at han ikke var nervøs omkring det.

– Alting får en ende, og alting starter igen. Vi vidste, at målene ville komme, og det er vi glade for.

Sejren bringer The Saints op på 4. pladsen i Premier League, forud for Tottenhams kamp mod West Ham. Pochettino vil dog ikke glæde sig for tidligt.

– Jeg ved ikke, hvor vi vil slutte. Jeg har ikke en krystalkugle, og det vigtigste er, at forberede os til alle kampe og få så mange point som muligt, sluttede Pochettino.

Annonce