Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Saints-lejesvend nyder tilværelsen

24.10.2014 Kl. 18:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Belgieren siger, at han er meget glad for at være på St. Mary’s efter sit sommerskifte fra Atletico Madrid. Alderweireld er lejet ud til the Saints for resten af sæsonen, og han har ikke tøvet med at imponere for Ronald Koemans tropper.

Den hollanske manager har udtrykt interesse i at beholde den belgiske landsholdsspiller på permanent basis ved at lave en handel med Atletico til januar, og det lader til, at Alderweireld er klar på at skifte permanent til Southampton.

– Det var været rigtig godt for mig indtil videre. Holdet er fantastisk, resultaterne er rigtig gode, mine præstationer er okay, så jeg er utrolig glad her, siger stopperen til klubbens hjemmeside.

Den 25-årige blev anset som værende en af de mest lovende forsvarsspillere i Europa, men hans skifte til de spanske mestre satte en midlertidig stopper for hans udvikling. Han formåede ikke at gøre et indtryk i Atletico, men han har genfundet sin gode form fra Ajax-tiden efter skiftet til Saints.

Alderweireld en dygtig boldspillende forsvarer, som passer godt ind i Koemans måde at spille på, der bygger på boldbesiddelse. Selvom han kun er ved at få sit gennembrud i Southampton, er han alligevel en del af klubbens gode resultater på det seneste.

Han spillede således fuld tid i klubbens vilde 8-0-sejr over Sunderland i sidste weekend, og selvom det var de offensive spillere, der tiltrak sig mest opmærksomhed, viste han sig frem fra sin gode side.

– Jeg synes, det var ret specielt at vinde 8-0, fordi det er et resultat, man ikke får hver uge. Efter kampen var vi tilfredse, men vi vidste også, at det stadig kun var tre point.  

Annonce