Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Saints-keeper: Vi bliver hele tiden bedre

24.09.2013 Kl. 06:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Southampton har fået en god start på denne sæsons Premier League. Klubben ligger lige nu på en syvendeplads, og holdets målmand mener, at klubben hele tiden bliver bedre.

Southamptons flotte sæsonstart kulminerede med weekendens sejr over Liverpool på Anfield. Under ledelse af Mauricio Pochettino har Southampton vist, at de er andet end bare en talentfabrik. Klubbens polske målmand Arthur Boruc mener at holdet konstant bliver bedre.

– Det er klart det giver en masse selvtillid, når man vinder over Liverpool på Anfield. Sejren fortalte alt om hvor godt et hold vi er blevet, og jeg tror på vi fortsætter de gode takter.

– Vi bliver hele tiden bedre. Hver eneste gode kamp vi spiller giver os mere selvtillid, og på samme tid får vi kørt nogle af de nye spillere bedre ind på holdet. Så det kan kun gå fremad, udtaler Boruc.

Boruc selv har været en af de allerstørste grunde til Southamptons gode pointhøst. Den 33-årige polak har nemlig holdt nullet i tre kampe ud af fem mulige.

– Jeg er meget tilfreds med mine præstationer. Specielt mine clean sheets er jeg glade for, men det er ikke kun min fortjeneste. Jeg syntes hele vores defensiv har spillet virkelig godt, siger Boruc om hans egne præstationer.

Southampton spiller deres næste Premier League-kamp hjemme mod Crystal Palace, lørdag klokken 16:00.

Annonce