Saints fortsat rasende: Foretrækker at sælge van Dijk til Chelsea
Virgil van Dijk har nu i et stykke tid trænet alene hos Southampton, til hvem hollænderen har indleveret en officiel transferanmodning.
Liverpool og Jürgen Klopp har gennem hele år 2017 været meget interesseret i at hente den 26-årige midterforsvarer til Anfield, men måtte i juni måned undskylde overfor klubben fra den engelske sydkyst, da de uden tilladelse fra Saints havde kontaktet van Dijk.
Det førte til, at Liverpool oplyste, at de ville droppe interessen i den hollandske landsholdsspiller.
Sådan er det dog ikke helt i virkeligheden. På Anfield håber man ifølge flere medier fortsat på, at van Dijk inden transfervinduets afslutning kan blive Liverpool-spiller.
The Times meldte i fredagens udgave, at Chelsea forberedte et bud på £50 millioner på van Dijk – og skriver i lørdagens avis, at The Saints også ville foretrække at sælge van Dijk til sidste sæsons mestre fremfor Liverpool.
– Der har været vrede mod Liverpool siden april måned, hvor Southampton opdagede, at deres rivaler forhandlede med van Dijk til trods for, at de var blevet bedt om at vendte indtil slutningen af sæsonen, skriver The Times.
Derfor foretrækker Southampton altså at sælge hollænderen til Stamford Bridge.