Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Saints fik sæsonens første sejr

01.09.2018 Kl. 15:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Southampton skulle lørdag forsøge at hente sæsonens første sejr, da de på udebane mødte Crystal Palace. Hos gæsterne var både Jannik Vestergaard og Pierre-Emile Højbjerg med fra start. Ingledningen blev dog uden de store chancer, men tværtimod med to hold, der begge forsøgte at sætte sig på spillet.

Første store chance stod gæsterne for, da Danny Ings kom først over en retur. Englænderens afslutning blev imidlertid reddet af Palace-forsvaret. Resten af halvlegen forløb roligt, men kort efter pausen kom The Saints i front. Igen var Danny Ings i hovedrollen, da han med et hårdt skud bragte Mark Hughes mandskab i front. 

Scoringen satte gang i hjemmeholdet, der også tilspillede sig enkelte chancer, men det blev aldrig rigtig farligt. Det gjorde det i stedet efter en time. Aaron Wan-Bissaka brugte hånden i eget felt og dommeren pegede derfor på pletten. Indskiftet Charlie Austin fik ansvaret, men brændte på Wayne Hennesey i Palace-målet. 

Crystal Palace forsøgte at udligne, men skarpheden var ikke med hjemmeholdet lørdag eftermiddag. I stedet lukkede og slukkede Pierre-Emile Højbjerg, da han med et tørt spark i overtiden scorede til 2-0, som også blev kampens resultat. Dermed fik The Saints sæsonens første sejr.

På London Stadium vandt oprykkerne Wolverhampton 1-0 over West Ham. Adama Traore scorede sejrsmålet i overtiden.

Annonce