Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sagde farvel til United tirsdag: Nu er ungt talent tæt på at skifte til spansk klub

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
01.07.2020 Kl. 11:31
Largie Ramazani skulle være tæt på at skifte til UD Almeria, skriver Kristof Terreur.

19-årige Largie Ramazani sagde tirsdag farvel til Manchester United, da den unge belgier var én af 10 ungdomsspillere, som forlod klubben i forbindelse med deres kontraktudløb den 30. juni.

Nu er den belgiske kantspiller allerede tæt på at have fundet sig en ny klub i form af spanske Almeria, skriver den belgiske journalist Kristof Terreur for Het Laatste Nieuws.

Almeria spiller i den næstbedste spanske række, hvor de fra en fjerdeplads stadig er særdeles med i kampen om oprykning til La Liga næste sæson.

Ramazani var én af de unge spillere, der fik sin førsteholdsdebut for Manchester United i Europa League-opgøret mod Astana i november.

– Efter alle årene kan jeg kun sige tak til klubben og fansene, som har støttet mig siden dag ét. Jeg siger farvel til Manchester United, men tager alle de gode minder, læringer og øjeblikke med mig, skrev Ramazani blandt andet i sin afsked til Manchester United tirsdag.

 

 

Annonce