Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sæsonens bedste redning? Se Kepas fantomredning mod Watford

Af Morten Bruun Jørgensen
06.05.2019 Kl. 15:40
Troy Deeney undrer sig muligvis stadig over, hvordan Kepa Arrizabalaga fik reddet et hovedstød.

Med et prisskilt på 625 millioner kroner hængende rundt om halsen er der et vist forventningspres på Kepa Arrizabalaga, og i weekenden viste den spanske landsholdsspiller prøver på, hvorfor Chelsea har gjort ham til verdens dyreste målmand.

I Premier League-kampen mod Watford havde udeholdet rigeligt med chancer for at score på Stamford Bridge, men størstedelen af tilskuerne kunne flere gange klappe i ren begejstring over Kepa Arrizabalagas præstationer i målet.

Størst burde bifaldet have været efter syv minutter, hvor Troy Deeney steg til vejr og headede kraftfuldt mod mål, men en flyvende Kepa Arrizabalaga fik strakt alle sine 186 centimeter og nåede med venstre arm at redde afslutningen på flotteste vis.

Redningen forhindrede Watford i at komme foran, og den må kandidere til af sæsonens bedste af slagsen. Du kan se redningen øverst og selv give din vurdering.

Annonce