Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sæsonens 10 største skuffelser i Premier League

13.02.2017 Kl. 19:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

1. Riyad Mahrez – Leicester: 
Der har været langt op til sidste sæsons niveau for Riyad Mahrez i denne udgave af Premier League. Kantspilleren har blot formået at score tre mål og lavet to assists i denne sæson og har sjældent vist sidste sæsons gode takter. 

2. Mesut Özil – Arsenal: 
Den tyske landsholdsspiller har blot hentet fire assists i Premier League og der er nu tale om, at Arsene Wenger overvejer at droppe tyskeren til onsdagens kamp mod Bayern München i Champions League. 

3. Claudio Bravo – Manchester City: 
Med Joe Hart sendt til Italien var presset på Claudio Bravos skuldre som manden, der skal vogte City-buret. Den rolle har chileneren ikke udført specielt godt og finder nu sig selv på bænken bag argentinske Willy Caballero. 

4. Jamie Vardy – Leicester: 
Jamie Vardy er en skygge af den spiller, der ødelagde forsvar efter forsvar i sidste sæson. Den 30-årige angriber scorede 24 mål i sidste sæson, men ligner ikke en mand, der overhovedet formår at score et tocifret antal kasser i denne sæson. 

5. John Stones – Manchester City: 
Taget hans prisskilt in mente er det nemt at kritisere Stones for ikke at leve op til forventningerne. Den engelske landsholdsspiller har til tider set utroligt sårbar ud i City-defensiven. 

6. Daniel Sturridge – Liverpool: 
Sturridge har holdt sig – så godt som Sturridge nu kan – nogenlunde skadesfri i denne sæson, men alligevel har han ikke bidt sig fast i Liverpools startopstilling, hvor Jürgen Klopp har foretrukket Roberto Firmino som angriber. I sine indhop har han set ugidelig ud. 

7. Andros Townsend – Crystal Palace: 
Townsend var én af Alan Pardews mest spændende køb i sommerens transfervindue. Hans præstationer har dog været for dårlige. Han har blot scoret et mål i denne sæson – og burde nok have blevet hos Newcastle. 

8. Moussa Sissoko – Tottenham: 
Sissoko jagtede Champions League-fodbold og skiftede Newcastle United ud med Tottenham i sommer, men den franske landsholdsspiller har slet ikke levet op til forventningerne efter Tottenham betalte £30 millioner for at hente ham. 

9. Wilfried Bony – Stoke: 
Angriberen har blot scoret to mål i denne sæson – begge i en 3-1-sejr over hans tidligere klub Swansea i slutningen af oktober måned. Han blev ikke savnet, da han var med det ivorianske landshold ved AFCON i januar måned. 

10. Jordon Ibe – Bournemouth: 
Liverpool fik – i bagklogsskabens lys – fuld valuta, da de i sommer sendte Jordon Ibe til Bournemouth for hele £15 millioner. Den 21-årige kantspiller har dog tiden på sin side – og kan endnu nå at få sit gennembrud.

Annonce