'Sælg ham nu!' Fans har fået nok af United-flop
Manchester United vandt lørdag aften med 2-1 over West Ham i en testkamp, hvor Bruno Fernandes scorede begge mål for De Røde Djævle.
Kampen var en del af dette års Premier League Summer Series og blev spillet på MetLife Stadium i New York City.
Også Everton og Bournemouth er med i dette års Premier League Summer Series.
Til trods for sejren, var der ikke kun glæde at spore hos United-tilhængerne.
Særligt én spillers præstationer vækker negativ genklang i kølvandet på opgøret.
Det drejer sig om Mason Mount, der ikke imponerede i de 66 minutter, han fik på banen, inden han blev erstattet af nyerhvervelsen Matheus Cunha.
– Mason Mount er en udgift. Sælg ham nu, inden det er for sent, skriver en bruger ifølge Sportbible på de sociale medier.
– Jeg er ked af det, men Mason Mount er forfærdelig. Det er ufatteligt, at han har trøje nummer 7, lyder det fra en anden.
– Det faktum, at han stadig er her, er rystende. Hvem end der gav ham nummer 7, er nødt til at blive hyret og fyret utallige gange, for dette er en af de værste beslutninger i klubbens historie, mener en tredje.
– Hvad gør vi med Mason Mount? Der er så mange spillere her, der bare optager pladserne, konstaterer en fjerde.
– Mason Mount … jeg har ingen ord, indvender en femte.
Inden skiftet til Manchester United, havde Mason Mount fin succes i Chelsea, hvor det blev til 33 mål i 195 kampe. I sommeren 2023 forlod han klubben til fordel for Old Trafford i en handel til omtrent 513 millioner kroner.
Samtidig meldes der om kaos i Manchester United, hvor to transfers er kollapset. Læs mere her.


















