Sadio Mané tæt på Manchester United
Sadio Mané spiller i dag for Al Nassr ved siden af Cristiano Ronaldo. Men den senegalesiske stjerne kunne faktisk have delt omklædningsrum med portugiseren allerede tilbage i 2015.
I podcasten Rio Ferdinand Presents løfter Mané sløret for, at Manchester United dengang forsøgte at hente ham fra Southampton – men at han selv lukkede døren.
– Manchester United ringede til mig. Jeg talte med Van Gaal, og han sagde, at han ville have mig til klubben, fortæller Mané.
Men snakken med hollænderen efterlod ham mere i tvivl end begejstret. På det tidspunkt var United fyldt med offensive profiler.
– Jeg spurgte ham: “Du har Depay, Rooney, Di Maria og Van Persie… hvor skal jeg spille?” siger Mané.
Van Gaal svarede, at Mané ville få chancen, hvis han imponerede fra dag ét. Men det var ikke nok.
– Det overbeviste mig ikke. Jeg var ung og havde brug for mere støtte, før jeg var klar.
Tottenham var samme sommer også ude efter Mané – og faktisk mere fristende for ham end United. Men heller ikke det skifte blev til noget.
I stedet hentede Manchester United Anthony Martial, mens Sadio Mané året efter tog turen til Liverpool, hvor han fik sit store gennembrud under Jürgen Klopp. Her blev det til 269 kampe og hele 120 mål.
I dag er den 33-årige profil på kontrakt i Al Nassr frem til sommeren 2026.
Andetsteds er det nu kommet frem, at chokskifte lurer for Pierre-Emile Højbjerg. Læs mere her.
















