Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sadio Mané indrømmer: Ville bytte denne titel med Champions League-trofæet

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
24.06.2019 Kl. 17:04
Liverpool-stjernen Sadio Mané har indrømmet, at der er én ting, der kan toppe Champions League-trofæet.

Det er ikke længe siden, at Mané vandt historiske Champions League sammen med Liverpool – nu indrømmer han, at han ville bytte Champions League-titlen med titlen i African Cup of Nations.

African Cup of Nations finder lige nu sted i Egypten, hvor Sadio Manés Senegal vandt 2-0 over Tanzania i deres åbningskamp søndag.

Senegal skal nu forberede sig til kampen torsdag mod Algeriet og kampen mod Kenya næste mandag.

Senegal har aldrig vundet turneringen, men anfører Mané er determineret til at ændre på det faktum, skriver Daily Mirror.

– Det er op til os at opnå noget stort, sagde Mané til France Football.

– Selvfølgelig er vi en af favoritterne, det kan vi ikke skjule.

– At vinde med mit land, som aldrig har vundet African Cup og Nations, det ville være fantastisk.

– Jeg er endda klar til at bytte Champions League-sejren ud med African Cup og Nations-titlen.

– Returen til Dakar ville være ekstraordinær. Det er min største og mest sindssyge drøm, sluttede Mané.

 

Annonce