Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sådan vil de lokke Alonso: Liverpool jagter Leverkusen-stjerne

Af Emil Plovgaard
21.02.2024 Kl. 17:44

Bayer Leverkusens Xabi Alonso er stor favorit til at overtage trænersædet i Liverpool, hvor Jürgen Klopp stopper til sommer.

Der er dog væsentlig konkrurence fra Bayern München, der skal have erstattet Thomas Tuchel til sommer.

Florian Wirtz er en af de mest betydningsfulde spillere for Leverkusen under Xabi Alonsos styre, og ifølge SportBILD er Liverpool inde i billedet til at hente den 20-årige tysker.

Wirtz regnes som en af de mest talentfulde spillere i Europa i øjeblikket. I denne sæson er det blevet til fem mål og ni oplæg i Bundesligaen.

Foruden The Reds, er også Manchester City og Real Madrid med i kampen om Wirtz, men ifølge den tyske avis, er det nemt at forestille sig, at han vil foretrække et skifte til Liverpool, såfremt Alonso bliver klubbens nye manager.

Leverkusen har dog sat et stort prisskilt på Wirtz. 130 millioner euro, svarende til 969 millioner kroner, forlanger de tyske titelkandidater for en af klubbens helt store åbenbaringer. Kommer det så vidt, vil det være en rekordsum for Liverpools vedkommende.

Læs de seneste nyheder om Liverpool her.

Annonce