Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sådan stiller Liverpool op mod Burnley

Af Alexander Walther Petersen
14.09.2025 Kl. 12:14

De forsvarende engelske mestre fra Liverpool har fået en solid start på den nye Premier League-sæson.

Arne Slots tropper har således skrabet ni point sammen efter tre runder, selvom mange af opgørene har været tætte langt henad vejen.

Senest slog The Reds titeludfordrerne fra Arsenal med 1-0 på Anfield, hvor Dominik Szoboszlais frisparksperle blev afgørende.

Nu venter en udebanetur til Burnley i eftermiddag, hvor den hollandske Liverpool-boss må se bort fra Curtis Jones, der er blevet skadet.

Ellers vender Jeremie Frimpong tilbage til truppen, hvor også rekordindkøbet Alexander Isak er udtaget.

Der er kun plads til én angriber i Liverpools formation, som forventeligt går til formstærke Hugo Ekitike i denne omgang. Derfor må den svenske superstjerne se sig til takke med en rolle som indskifter.

Sådan kan Liverpool stille op mod Burnley

Målmand: Alisson Becker.

Forsvar: Milos Kerkez, Virgil van Dijk, Ibrahima Konaté, Dominik Szoboszlai.

Midtbane: Ryan Gravenberch, Alexis Mac Allister, Florian Wirtz.

Angreb: Cody Gakpo, Hugo Ekitiké, Mohamed Salah.

Arne Slot har endvidere udtalt, at de langsomt vil arbejde Isak ind i startelleveren. Derfor ligner det, at det bliver franske Ekitike, som får startpladsen.

Opgøret på Turf Moor mod oprykkerne fra Burnley starter klokken 15.00. Du kan følge Premier League-kampen på See og Viaplay.

Andetsteds forlyder det, at Liverpool er klar til en gigatransfer til en værdi af 860 millioner.

Fik du læst: 12 stjerner kommer til at misse Manchester Uniteds brag med Manchester City i aften.

Seneste nt

Annonce
Annonce