Sådan kan Thomas Frank stille op med Tottenham i næste sæson
Den 51-årige danske succestræner Thomas Frank skal i de kommende sæsoner stå i spidsen for Tottenham Hotspur.
Det blev officielt i sidste uge, hvor kontraktlængden er sat til at udløbe i sommeren 2028.
Så sent som i går blev det en kendsgerning, at Thomas Frank har hentet en sand stjernespiller til Spurs, mens der er rygter om flere profiler, der kan tage turen til det nordlige London.
Bryan Mbeumo, Christian Nørgaard og Yoane Wissa fra Brentford er blot nogle af de få navne, der bliver kædet sammen med Thomas Franks nye klub.
Herunder kan du se, hvordan en eventuel opstilling vil se ud for Tottenham i næste sæson, hvor andre danske navne figurerer.
The Lilywhites har fået tilgang af Mathys Tel, der er blevet købt i Bayern München. Den franske angriber kender allerede godt til klubben, da Tel har været på udleje siden vinterens transfervindue.
Offensivspilleren vil med overvejende sandsynlighed snuppe pladsen, der i denne startopstilling er givet til Bournemouth-profilen Antoine Semenyo.
Derudover er både Mikkel Damsgaard fra Brentford og Morten Hjulmand fra de portugisiske mestre Sporting CP at finde.
I midterforsvaret glider Marc Guehi fra Crystal Palace ind ved siden af lynhurtige Micky van de Ven.

Kilde: Teamtalk
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER
















