Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sådan fik Arne Slot stjernespiller til endelig at sige ja

Af Emil Plovgaard
30.05.2025 Kl. 18:13

Florian Wirtz’ interesse for Liverpool handler ikke kun om klubben – det er passionen, som Arne Slot udviser, der har overbevist den tyske stjerne om at droppe Bayern München og satse på et skifte til Anfield.

Stjernen fra Bayer Leverkusen har været rygtet til Premier League-mestrene i flere uger, og det ser ud til, at Liverpool har vundet kapløbet om den 22-årige playmaker. 

Manchester City har droppet jagten af økonomiske årsager, og selvom Bayern kæmper hårdt for at hente Wirtz til Allianz Arena, har Slots engagement og tro på projektet været afgørende.

Ifølge Daily Mail forlod Wirtz samtalerne i England tidligere på måneden fuldstændig betaget af Slots passion for Liverpool, hans rolle som træner og forholdet til fansene. 

Arne Slot præsenterede også klare planer for, hvordan Wirtz vil få en central rolle på holdet, og lovede at gøre ham til en nøglespiller, hvis han skrev under.

Trods det fortsatte Wirtz forhandlinger med Bayern den 18. maj, hvor han fløj til München og blev modtaget med limousine for at mødes med Vincent Kompany i en privat hotel-suite. 

Her gennemgik de en plan for Wirtz’ plads på holdet, efterfulgt af møder med Bayern-ledelsen, herunder Uli Hoeness, Karl-Heinz Rummenigge, Jan-Christian Dreesen og sportsdirektørerne Max Eberl og Christoph Freund.

Kompany havde længe mistanke om, at Wirtz favoriserede Liverpool, og det blev bekræftet tidligere på måneden. 

Præsident i Bayern München, Herbert Hainer, udtalte til den lokale avis Abendzeitung: 

– Max Eberl har informeret mig om, at Florian Wirtz sandsynligvis hælder til Liverpool. Jeg ved ikke, hvordan det udvikler sig for Leverkusen.

Nu mangler kun en endelig aftale mellem Liverpool og Leverkusen, som ventes at lyde på omkring 1 milliard kroner. 

Hvis planen lykkes, bliver Wirtz sommerens anden Leverkusen-signing for Liverpool.

Hollandske højreback Jeremie Frimpong forventes nemlig også at skrive under på en kontrakt med Liverpool, efter at The Reds har aktiveret en frikøbsklausul i hans kontrakt. 

Frimpong fløj for nylig til England for at gennemføre lægetjekket.

Samtidig forlyder det, at et fjerde indkøb kan være på vej hos Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce